Om SKS
Velkommen til SKS
I Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenet (SKS) arbejder vi i et tværfagligt fællesskab med at fremme professionel og borgervenlig kommunikation i det danske sundhedsvæsen.
SKS byder alle velkomne, som har interesse i professionel kommunikation med patienter og pårørende. Vi tilbyder:
- Formidling af forskningsresultater
- Arrangementer: webinarer, konferencer og temadage
- Materiale til bl.a. undervisning
Bestyrelsen
Karen Frederiksen - formand
Forhenværende uddannelsesdekan for Sundhedsuddannelserne i VIA
Karen har igennem 8 år været hhv. uddannelseschef og -dekan for sundhedsuddannelserne i VIA University College, Region Midtjylland. Hun gik på pension i 2022.
Karen er uddannet fysioterapeut og har 20 års erfaring fra praksis i både indland og udland. Karen har en ph.d. i fransk og filosofi fra Aarhus Universitet.
Siden 2004 har Karen været tilknyttet uddannelsessektoren og de sundhedsfaglige uddannelser som underviser, projektleder, udviklingskonsulent og chefkonsulent for forskning og udvikling, inden hun i 2014 blev uddannelseschef og siden dekan for området.
Rikke Ellekilde - næstformand
Vicekontorchef, Koncern Kommunikation, Region Midtjylland
Rikke er vicekontorchef i Koncern Kommunikation i Region Midtjylland, hvor hun arbejder med patientkommunikation og er leder af regionens grafiske team.
Rikke arbejder som projektleder med skriftlig og visuel patientkommunikation, fx indkaldelsesbreve, patientvejledninger og animationer.
Hun er cand.mag. og ph.d. i fransk og italiensk og har efteruddannelse inden for voksenpædagogik, projektledelse, strategisk kommunikation og ledelse.
Daniel Staal Nyboe
Læge, Næstformand i Forum for Yngre Almenmedicinere
Daniel er kommende speciallæge i almen medicin. Han har i en årrække været sundhedspolitisk aktiv og italesat behovet for større fokus på den menneskelige kontakt og de etiske dilemmaer på særligt medicinstudiet. Som næstformand for Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) har han i flere år arbejdet for rekruttering af læger til yderområderne, bedre tværsektoriel patientovergang, forbedring af uddannelseslægernes trivsel samt et øget almenmedicinsk fokus på medicinstudiet.
Daniel har også en baggrund som frivillig på flere betydningsfulde projekter indenfor lighed i sundhed, adoptionspolitik og LGBT+ rettigheder, som er personlige kerneområder for ham.
Henriette Djurhuus Appelt
it-produktforvalter, Region Midtjylland
Henriette er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet med kommunikation og læring indenfor
sundhedsvæsenet og patientinformation.
Henriette er optaget af hvordan teknologien, digitalisering og de forskellige medier bruges ind i en sundhedsfaglig kontekst, hvor flere brugerflader og kompetencer er nødvendige og hvor fagligheden har stor betydning.
Henriette har en master i IKT (IT-kommunikation) og læring (MIL).
Ditte Høgsgaard
seniorforsker, region sjælland og Syddansk Universitet
Ditte er uddannet sygeplejerske med mange års erfaring med kommunikation i
sundhedsvæsenet særligt om dialogisk kommunikation i tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge.
Aktuelt forsker hun i tværsektorielle videomøder med komplekse multisyge patienter i en ansættelse ved Slagelse Sygehus og Syddansk Universitet.
Ditte er ph.d. og ansat ved Det Nære sundhedsvæsen/PROgrez, Region Sjælland.
Anette Mussmann
Rådgiver og Navigatorkoordinator ved Kræftens bekæmpelse
Anette er optaget af kommunikation og relationer i sundhedsvæsenet og har stor erfaring med kommunikation i det direkte møde med patienter og pårørende. Hun arbejder med rådgivning af patienter og pårørende. Hun har mange års erfaring som uddannelseskonsulent i hospitalsverdenen – og har beskæftiget sig med præ- og postgraduat-uddannelse, samt supervision af personale.
Anette har en baggrund som sygeplejerske og psykoterapeut, en kandidat i sygeplejevidenskab og er uddannet compassion-underviser fra Stanford University.
Heidi Have
Forvaltningschef Ældre og Omsorg – Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Heidi er ældre- og omsorgschef i Aarhus Kommune. Heidi har en bred ledererfaring fra
sundhedsvæsenet, fra både det nære og det specialiserede samt fra uddannelsessektoren. Heidi har været seniorchef for plejehjemsområdet i Vejle Kommune, institutchef for Institut for Sundhedsuddannelse ved UC SYD og uddannelseschef på Odense Universitetshospital.
Heidi er uddannet sygeplejerske, og hun har en diplomuddannelse i uddannelse og undervisning, masteruddannelse i sundhedspædagogik og lederuddannelse fra bl.a. CBS og Attractor.
Lili Worre
POSTDOC VED ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL
Lili er postdoc forsker og leder et fireårigt forskningsprojekt om brug af fælles digital kommunikation mellem forældre til børn med svære fysiske handicap og fagprofessionelle på tværs af områder og sektorer (shareitproject.dk).
Lili interesserer sig særligt for digital kommunikation, hvor udvikling og implementering sker i samskabelse med brugerne, men er grundlæggende optaget af alle former for kommunikation i sundhedsvæsenet.
Lili er uddannet sygeplejerske i Aarhus (2010), har en kandidat i klinisk videnskab og teknologi (2019) og en ph.d. fra Aalborg Universitet (2024).
Elna Leth Pedersen
Ph.d.-studerende ved Center for Forskning i Patientkommunikation
Elna er uddannet antropolog og har derudover en Master i Læreprocesser med specialisering i Organisationspsykologi og Ledelse samt en Master i Dansk som Andetsprog.
Elna har arbejdet som leder i mange år i uddannelsessektoren med særligt fokus på opkvalificering af etniske minoriteter.
Som ph.d.-studerende er Elna optaget af patienters og pårørendes perspektiver og er desuden engageret som underviser i kommunikation for sundhedsmedarbejdere og studerende på sundhedsuddannelserne på SDU.
Birgitte Thingholm
Tidligere vicedirektør i Region Midtjylland
Birgitte har en lang erfaring som leder og kommunikatør i både offentligt og privat regi. Senest som vicedirektør i Region Midtjylland, hvor hun har været kommunikationschef i perioden 2007-2023.
I dag er hun pensioneret, men vil fortsat gerne gøre en indsats for god kommunikation i sundhedsvæsenet.
Birgitte er uddannet cand.phil. i nordisk sprog, har diplomuddannelsen fra DMJX og en masteruddannelse fra Aarhus Universitet i virksomhedskommunikation.