Dorte Jeppesen

formand

Dorte er uddannet cand.phil. i nordisk filologi og har en masteruddannelse i sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra AAU. Hun har flere lederuddannelser samt mange års erfaring med at arbejde i politiske styrede organisationer.

Dorte har siden 2001 arbejdet inden for sundhedsområdet først som udviklingschef på Glostrup hospital og derefter som chefkonsulent i Center for HR. Hun er nu på efterløn, men stadig tilknyttet CHRU som ekstern underviser. Dorte har primært arbejdet med uddannelse, ledelse, kvalitetsudvikling samt tværsektorielt samarbejde, herunder uddannelsesforløb om sundhedspædagogik og patientcentreret kommunikation. På Glostrup Hospital var hun med til at udvikle en model for Patientkommunikation – Glostrupmodellen – i samarbejde med undervisere udpeget af Lægeforeningen.

I samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen har hun været initiativtager til at danne Nationalt Netværk for Sundhedspædagogik i patientuddannelse, der har 250 medlemmer. Netværket er for sundhedsprofessionelle, forskere og ledere, der arbejder med uddannelse og vejledning af mennesker med kronisk sygdom. Endvidere har hun med inspiration fra Canada været med til at oprette Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet, se www.ipls.dk.

Særlige interesseområder:

  • Sundhedspædagogik og narrativ medicin
  • Metoder til at træne dialogorienteret kommunikation
  • Partnerskab
  • Patienter fortjener at blive mødt med professionel kommunikation.

Som formand for SKS vil hun i samarbejde med bestyrelsen arbejde for at understøtte kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Bestyrelsen ser det som en faglig disciplin, der videreudvikles gennem uddannelse, forskning og netværk.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.